5 klub udstilling i Jægerspris 3/2-19





Sansa blev eneste korthåret vizsla med excellent på 5 klub udstillingen i Jægerspris





Dermed blev der sat et nydeligt punktum for hendes udstillingskarriere.


Sansa har, til min store ærgelse, aldrig været en særlig entusiastisk udstillingshund, og selvom hun har klaret sig over al forventning og opfyldt alle mine ambitioner på det punkt, mangler hun lige det der ekstra gnist og glimmer, som nogle udstillingshunde har, for at kunne nå længere i sporten.


På udstillingen i Ballerup syntes hun, at det var rigtigt træls, hvilket hendes kritik også bar præg af.


Derfor har vi brugt noget tid henover vinteren på at ringtræne på en ny måde, og vi har været på kursus hos super-handler Caroline Larsen, hvor jeg fik en masse gode, nye redskaber.


Derfor var det en meget mere glad og veltilpas Sansa, som jeg kunne udstille i Jægerspris. Og med denne lille revance slutter hendes udstillingskarriere. Nu skal hun ikke mere. Forhåbentligt kan hun en dag lave en datter til mig, som trives bedre som udstillingshund.


Nu står den på marktræning og markprøver i foråret.


/Elisabeth